Der er meget at holde styr på, når man skal have kørekort
Herunder kan du få svar på ofte stillede spørgsmål
-
Det er en god ide at bestille tid til at få lavet en lægeerklæring inden du møder til første undervisning (men ikke et krav) da vi skal bruge den for at få din ansøgning godkendt ved borgerservice. Hav også gerne et godkendt pasfoto med som skal bruges til dit kørekort.
-
Teoriundervisningen foregår som dialogbaseret tavleundervisning, hvor der altid er plads til spørgsmål.
Undervisningen foregår på Kongensgade 2, 8700 Horsens.
Har du brug for yderligere teoriundervisning kan du altid tilkøbe online kursus. Det tager vi sammen en dialog om, hvis det er relevant.
-
Inden du kommer at køre ud på vej, skal du først ud at køre på en lukket øvelsesplads – også kaldet manøvrebane.
Manøvrebanen er første gang du må sætte dig i en bil og køre selv.
Derfor kaldes manøvrebanen populært for “kravlegården”. Her får du mulighed for at lære at betjene køretøjet under trygge rammer.
Den indledende køreundervisning på manøvrebane er ifølge bestemmelserne i Kørekortbekendtgørelsen obligatorisk, hvis du tager kørekort til knallert 45 (AM), motorcykel (A1, A2, A) eller bil (B).
Undervisningsforløbet
Varighed
Du skal gennemføre mindst 4 lektioner a mindst 45 minutters varighed (BEK §47).
Du fører selv køretøjet, mens du over walkie-talkie instrueres i, hvordan du betjener køretøjet.
På manøvrebanen vil du blive undervist i følgende manøvrer:
Forberedelse til kørsel: Øvelsen skal gøre dig fortrolig med køretøjets udstyr, hvad angår kontrol, betjening, indstilling og anvendelse.
Igangsætning og standsning: Du lærer at starte køretøjet, sætte i gang, skifte gear samt at standse uden at gå i stå.
Kørsel i 8-tal: Du lærer at betjene rattet med korrekt håndstilling.
Forlæns og Baglæns kørsel med målbremsning: Du trænes i at køre forlæns og baglæns samt at standse på et bestemt sted.
Baglæns kørsel med svingning: Du trænes i at orientere dig, svinge og rette op, mens du kører baglæns.
Forlæns og baglæns slalom: Øvelsen går ud på at koordinere hastighed og styring.
Parkering ved vejkant: Du trænes i at bedømme køretøjets bredde (manøvreplads), når du parkerer ved en vejkant (kun ved forlæns kørsel).
Kørsel i anden gear og højresving: Du lærer at skifte til 2. gear og svinge til højre.
Vending: Du trænes i at udføre en U-vending og trepunktsvending.
Parkering i båse: Du trænes i at parkere forlæns og baglæns i parkeringsbåse samt at parallelparkere.
-
Hvis du erhverver kørekort som 17-årig, er der blandt andet krav om, at du skal have en ledsager med i bilen, indtil du fylder 18 år. Læs mere om kravene her.
Er du 17 år, og ønsker at gøre brug af forsøgsordningen om kørekort til 17-årige, skal dine forældre eller din værge give samtykke til, at der kan udstedes kørekort til kategori B (almindelig bil).
du kan påbegynde undervisningen, når du er fyldt 16 år og 9 måneder.
Dine forældre eller din værge giver samtykke ved at underskrive samtykkeerklæringen, som du finder nederst på siden.
Når du har modtaget den nødvendige køreundervisning, vil din kørelærer vil hjælpe dig med at bestille tid til din teoriprøve og den praktiske prøve.
Når du har bestået din teoriprøve og praktiske prøve, får du udstedt et kørekort til kategori B, påført koden 141. Dette betyder, at du, indtil du fylder 18 år, er omfattet forsøgsordningen og er underlagt særlige regler for kørsel, som betyder, at du kun må køre sammen med en ledsager med gyldigt kørekort, og at du kun må køre bil i Danmark.
Når du fylder 18 år, vil kodens funktion automatisk blive ophævet, og du skal ikke længere have en ledsager med for at køre bil.
Særligt vedrørende ledsagere
Det er dit ansvar som fører af bilen, at din ledsager er klar over, hvilke krav der stilles til ham/hende. I forbindelse med en eventuel straffesag, skal du kunne dokumentere, at du har oplyst ledsageren om de krav, han/hun skal opfylde. Du skal selv kunne dokumentere, at du har informeret din ledsager om de krav, der stilles til ham/hende. Derfor er det en god ide, at I sammen udfylder og underskriver en særlig ledsagerblanket forud for kørslen. Det vil være din dokumentation for, at du har oplyst din ledsager om kravene, og at din ledsager er oplyst om kravene.
Du bør udfylde blanketten en gang for hver ledsager, som du har med i bilen. Blanketten kan herefter opbevares i bilen eller af dig, som fører af bilen. For at fungere som ledsager er det et krav, at ledsageren er indehaver af et dansk kørekort, som vedkommende har haft i 10 år eller mere.
Det er ikke muligt at være ledsager på baggrund af et udenlandsk kørekort.
-
Til teoriprøven skal du, udover din ansøgning, medbringe din lektionsplan fra undervisningen samt et gyldigt billede ID. Det kan fx være et gyldigt pas.
Teoriprøven foregår digitalt og tager ca. 45 minutter. Svaret får du lige efter prøven, da resultatet bliver vist på den skærm du sidder ved. Prøven foregår ved at du logger ind på en computer med MitId, og her får du vist 25 billeder med tilhørende spørgsmål og svarmuligheder. Til sidst vises resultatet af testen, altså hvor mange fejl du havde, og om du er bestået.
Du må højest have 5 fejl i teoriprøven for at bestå.
-
Det er vigtigt, at du medbringer følgende dokumenter til køreprøven:
- Udfyldt ansøgning, som også er underskrevet.
- Din lektionsplan
- Gyldigt pasInden køreprøven tager vi en køretime og gennemgår også de tekniske ting omkring bilen, så du er bedst muligt forberedt til køreprøven. Herefter kører vi hen til køreteknisk anlæg, hvor vi mødes med den sagkyndige.
Køreprøven varer ca 20-40 minutter, og foregår på den måde, at du og den køresagkyndige kører en tur, efter du er blevet spurgt ind til bilens teknik. Sagkyndig sidder på kørelærerens plads, og giver dig instruktioner, mens du observeres bag rattet. Din kørelærer må ikke være med i bilen.
Du tager køreprøven i sammen bil, som du har modtaget undervisning i, og du kender derfor bilen rigtig godt.
Du får resultatet af køreprøven at vide, umiddelbart efter køreturen, og du ved derfor om du er bestået med det samme.
